Alle mennesker oplever perioder, hvor de er under et stort pres. Hvis man er studerende, vil man fx. opleve et større pres i eksamensperioder eller i forbindelse med kærestebrud. Det er helt naturligt. For nogle kan følelsen af at være under pres sætte sig mere fast og hænge ved. Nogle gange kan man komme igennem en svær periode ved at tale med ens forældre, gode venner eller andre, man er tæt på. Andre gange er det bedre at vende det med en “professionel”. Men hvornår?
Kan du nikke genkendende til flere af de her udsagn?
– Du har været presset/ oplevet stress i en længere periode
– Du har søvnproblemer
– Du isolerer dig mere og mere fra andre
– Du har svært ved at passe fx. skole eller studie (højere fravær)
– Du er mindre glad end normalt
– Du har mange negative tanker
– Du har svært ved at koncentrere dig
– Du oplever, at du glemmer ting, som du normalt ville huske
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, kan det være tegn på, at du har brug for at passe ekstra godt på dig selv.
